Pilgrimsvandringer
Valby Pilgrimsgruppe
I Valby Søndre Sogn er vi en gruppe, der virkelig nyder at vandre i og uden for byen.
Vi finder, at frisk luft, motion, stilhed, fællesskab og ro kan være en god modvægt til hverdagens stress og jag, og den oplevelse vil vi gerne dele med andre.
På vandringerne holder vi små pauser undervejs, hvor der er plads til stilhed, refleksion, sang og bøn og ord til eftertænksomhed ved sognepræst, Pernille Vinge Karlsson. Kirken er også kirke uden for kirkemurene, og pilgrimsturene er en god mulighed for at lære både kirken og andre bedre at kende.
Det er gratis at deltage og alle er hjerteligt velkomne. Måske er det på vandringerne, du finder ro og vej eller et pusterum fra hverdagen.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte pilgrimsudvalget:
Pernille Vinge Karlsson, sognepræst ved Valby Søndre Sogn og Timotheus Sogn
(pvk@km.dk eller tlf: 30910131)
Søren Vejrup Carlsen (Tlf: 25331672)
Erfaren vandrer i Danmark
Bente Dithmer , Kirke-kulturmedarbejder ved Valby Søndre Sogn (Tlf: 51217115)
Erfaren vandrer i Danmark og Caminoen i Spanien