Corpus - aftener om kroppen. Om den draggede krop

Corpus - aftener om kroppen. Om den draggede krop

Corpus - aftener om kroppen. Om den draggede krop

Onsdag 13. november 2024, kl. 19:30
Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby
Chantal al Arab og Pernille Vinge Karlsson

CORPUS – Aftener om kroppen. Om den draggede krop.

Hvad har krop, kirke og kristendom med hinanden at gøre? Bibelen vrimler med tekster og fortællinger om kroppe: de magtfulde, de svage, de syge, de raske – kvinder, mænd og børn. Men hvad har kroppene i Bibelens tekst-corpus at gøre med vores kroppe og med os i dag?
Under forskellige overskrifter sætter vi fokus på kroppen. Vi taler om den og undersøger, hvilken indflydelse kristendommen og tolkningen af bibelske tekster har på vores nutidige blik på vores kroppe og vores forhold til dem.

Denne aften gæster drag-performer, forfatter og foredragsholder, Chantal al Arab, os til en samtale om den draggede krop.  

Chantal al Arabs borgerlige navn er Anders Hagerup Larsen, men da han i 2013 tog en cocktailkjole på for første gang, blev det et vendepunkt og siden da har han været både Anders og Chantal.

Chantal har siden 2016 været en del af drag-gruppen Veninderne og er medforfatter til bogen Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2021 (Forlaget 28B, 2021). Chantal kender alt til undrende blikke, til trusler og spydige kommentarer og til utrygheden ved at gå alene. Med afsæt i hendes liv og erfaringer, taler hun og sognepræst, Pernille Vinge Karlsson, om hvordan både Bibelens og vores nutidige opfattelse af køn og ”den rigtige krop” påvirker vores generelle syn på vores krop og forholdet til den, og hvordan vi som mennesker kan blive mindre bange og mere åbne for hinanden.

 
Arrangementet varer fra kl. 19.30-21.00 og aftenen indledes med en samtale. Undervejs vil der være en kort pause, kirkebar med forfriskninger og derefter fælles samtale og mulighed for spørgsmål. Der er fri adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se dig!
 

CORPUS – Aftener om kroppen, er et samarbejde mellem Timotheuskirken og Valby Søndre Sogn - Johannes Døbers kirke og Margrethekirken, Valby-Vanløse Provsti og holdet bag er: 
 
Sidsel, Kirketjener i Valby Søndre Sogn

Lars-Jakob, Kirketjener i Timotheuskirken

Pernille, Sognepræst i Valby Søndre Sogn og Timotheuskirken
 

Foto: Thomas Cato

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed