Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Musicalkoncert i Margrethekirken

Dato
Mandag d. 10. oktober 2022, kl. 19:30
Sted
Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby
Medvirkende
Musicalkoncert med Christian Lund og Isabel Schwartzbach fra Det Ny Teater under ledelse af Jesper F. Christensen, Kammerkoret Volvox og Solsikkekoret under ledelse af Henrik Palsmar.

Oplev en dejlig musicalkoncert med Christian Lund og Isabel Schwartzbach fra Det Ny Teater under ledelse af Jesper F. Christensen, Kammerkoret Volvox og Solsikkekoret under ledelse af Henrik Palsmar.

Musikken vil bl.a. være: Morgen På Atlantis, og uddrag fra West Side Story, titelsangen fra The Sound Of Music, og When You Believe fra Prinsen af Egypten. Derudover også uddrag fra Miss Saigon, Spillemand På En Tagryg, Parade, Mød Mig På Cassiopeia m.fl.

Der er gratis adgang.

ISABEL SCHWARTZBACH er uddannet fra Stella Adler Studio of Acting i New York og hos sopran Louise Fribo. Hun havde sin anmelderroste debut i 2014 som Cosette i Les Misérables på  Aarhus Teater og har siden spillet bl.a. Maria i West Side Story (Aalborg Teater og Aarhus Teater), Maria i The Sound of Music (Hedeland Amfiteater) og Christine Daaé i Andrew Lloyd-Webbers kæmpesucces The Phantom of the Opera på Det Ny Teater. I 2019 vandt hun Inge Dams legat for unge, lovende skuespillere for sin præstation i rollen som Hodel i Spillemand på en Tagryg overfor Tommy Kenter, og høstede for samme rolle anmeldelser som ”stemmen i verdensklasse” og ”den angeliske sopran”. Derudover har hun sunget koncerter med bl.a. Odense Symfoniorkester, Promenadeorkestret og Danmarks Underholdningsorkester og lagt tale- og sangstemme til karakterer i universet hos både Disney og Netflix.

Christian Lund har medvirket i en lang række koncerter og musikforestillinger bl.a. Into The Woods, Mamma Mia, Grease og Dirty Dancing og Spamalot (Tivoli) samt Les Misérables, Book of Mormon og samt som Raoul i The Phantom of The Opera (Det Ny Teater), My Fair Lady (Det Kongelige Teater) samt rollen som Prins Erik i Disneys Den Lille Havfrue samt Kaptajn Phoebus i Klokkeren Fra Notre Dame (Fredericia Teater/Det Kongelige Teater). I England bl.a. The Prince i Sleeping Beauty på Aylesbury Waterside Theatre og desuden medvirket i The Night of 1000 Stars og Chess in Concert (Royal Albert Hall) samt Best of… Rock Musicals (Eventim Apollo). Lægger desuden stemme til en række tegnefilm bl.a. Elena Fra Avalor, Gigantosaurus og Prins Hans i den danske version af Disneys FROST. Medvirker i foråret 2023 i Miss Saigon på Det Ny Teater i rollen som Chris.

SvarVideresend