Fredag d. 22. marts 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Afrika på to hjul er et foredrag, der tager afsæt i Sune Thuesens cykelrejse fra Danmark til Sydafrika - en rejse, der strakte sig over 20.141 km., gennem 29 lande, fordelt på 559 dage. Foredraget kombinerer underholdning og oplysning. Udover fascinerende og sjove rejseanekdoter, der fortælles med billeder og film fra den lange sydgående rute, omhandler foredraget også tendenser på det afrikanske kontinent - i et udviklingsmæssigt perspektiv. Den viden, der deles, bygger på oplevelser fra rejsen, samt akademisk viden fra Afrikastudier på Københavns Universitet. 

Sted
Johannes Døbers Kirkes krypt