Tirsdag d. 19. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 20:30

Louise Kjær Hyrup er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2000 hos Professor Tutter Givskov. Efter 2 års studier på Royal College of Music i London endte hun i København i 2002, hvor hun efter forskellige vikarieringer i Malmø og København fik en plads i Tivolis Promenadeorkester, det nuværende Promenadeorkestret. Hun underviser på Holbæk Musikskole i soloviolin og strygerensemble, og har desuden spillet på Det Ny Teater siden 2015. 

Hun akkompagneres på flyglet af kirkens organist og pianist Jesper Frank Christensen, og de to vil blandt andet spille værker af Beethoven, Kreisler og Alard.

Sted
Margrethekirken
Pris
Der er gratis adgang.