Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoleeftermiddag - At se med sjælens øjne: To lærde litterære kvinder fra middelalderen ved Anastasia Ladefoged Larn

Dato
Fredag d. 26. november 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Johannes Døbers Kirke, krypten, Trekronergade 12, 2500 Valby
Pris
20 kr.

Engelske Margery Kempe (1373-1438) og spanske Teresa af Ávila (1515-1582) er to af middelalderens mest farverige kvindeskikkelser. Begge udfordrede selvbevidst tidens kønsnormer ved at insistere på at være religiøse autoriteter i egen ret. Og begge efterlod sig en biografi, der på nyskabende vis fortæller om deres liv, tro og tvivl. Foredraget giver en introduktion til begge kvinders liv med udgangspunkt i deres egne tekster og diskuterer, hvordan de to biografier kan læses som forløbere for den moderne selvbiografi.

Anastasia Ladefoged Larn er ph.d.-studerende på Syddansk Universitet. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i middelalderkundskab og fransk. Hun er forhenværende forlagsredaktør på Kristeligt Dagblads Forlag og ekstern lektor på Københavns Universitet.