Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoleeftermiddag ved Hanne Rosenberg - "Historien om mødre"

Dato
Fredag d. 25. marts 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Johannes Døbers Kirke, krypten, Trekronergade 12, 2500 Valby
Pris
20 kr.

Siden antikken har billeder og litteratur været med til at formidle dyder, normer og værdier. Kunsten er en del af vores erindring og selvforståelse. Således har også mor-motivet, et af de mest reproducerede, haft enorm betydning. Fra renæssancens billeder af Jomfru Maria, alle tiders mest kendte og afbildede mor, over romantikkens dyrkelse af de traditionelle familie-idealer med moren som ”hjemmets arne” til vores dages kvinde-idealer. Det enkelte menneske har selv meget ringe indflydelse på, hvilke idealer, der ned gennem tiden, har gjort og gør sig gældende. Til trods for kvindekamp, kvindefrigørelse og ligestilling kan det undre, at moderskabet stadig fylder så meget i litteraturen, kunsten og populærkulturen.

Foredraget ledsages af billeder.