Musik og sang for babyer og forældre på barsel i Johannes Døbers Kirke

Vi gør et forsøg med babymusik i Johannes Døbers Kirke tirsdag den 23.6. kl. 10, 12 og 14.

Der vil være plads til max 16 babyer + far el. mor pr. hold. Der vil forsøgsvis ikke være tilmelding, men et først-til-mølle-princip.

Sæsonen for babysang i Johannes Døbers Kirke begynder igen tirsdag den 4. august kl. 10, 12 og 14. 

 

Salmer, sæbebobler, skøre børnesange, vuggesange, fagtesange, rim og remser og musik, fri leg og formiddagskaffe for børn mellem 0 og 12 måneder og deres forældre med organist Henrik Palsmar.

Hver tirsdag kl. 10.00, 12.00 og 14.00
Der er frit valg mellem holdene fra gang til gang.

Deltagelse er gratis! Ingen tilmelding - bare mød op!

Vi har valgt at have et frit tilbud uden gebyr, tilmelding og ventelister. Forældre og børn møder bare op, og det koster ikke noget. Det grunder dels i en holdning hos menighedsrådet om, at kirkens tilbud skal være gratis, dels i det synspunkt, at børn tids nok kan blive meldt til noget og have skemaer og forpligtigelser. Vi arbejder efter devisen: kom, når I har tid og lyst.
Kaffe, the, vand, brød er gratis, men vi ser gerne, at man fra tid til anden lægger et bidrag.

Yderligere information fås ved at kontakte Henrik Palsmar på tlf. 61 71 43 17 eller e-mail henrik@palsmar.dk

Ophavsret: